Brug for hjælp?
Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål +45 96 70 34 00
Udland
Tillægsydelser
Skader
Økonomi
Generelt
Generelt
Skal jeg vælge en aftale på 12, 24 eller 36 mdr.?

En leasingaftale kan strikkes sammen på mange måder, og løbetiden kan tilpasses efter dine ønsker. Hvis du f.eks. ønsker at skifte bil ofte, vil det være en fordel at vælge en så kort leasingaftale som muligt, da leasingaftalen i princippet er uopsigelig.

Hvis du er i tvivl om, hvor lang en løbetid du skal vælge, så er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 96703400, så vi kan finde den løbetid, der passer til dit kørselsbehov

Kan/skal jeg købe bilen når aftalen udløber?
  • Hvis der er tale om operationel leasing, skal du ved udløb af leasingaftalen aflevere bilen tilbage til os
  • Hvis der er tale om finansiel leasing, er du ved udløb af leasingperioden, på vores anfordring, forpligtet til at anvise en køber til den aftalte markedspris
Kan leasingaftalen ændres i leasingperioden?
  • Med mindre der er tale om en bil på forholdsmæssig afgift, så vil vi altid gerne hjælpe med at ændre din aftale, såfremt du ønsker dette.
  • Hvis der er tale om en bil på forholdsmæssig afgift, så skal du kontakte os på mail: info@kronekapital.dk eller telefon: 9670 3400, så vi kan drøfte, hvilke muligheder vi har for at imødekomme dine ønsker
Kan jeg kun lease nyt materiel?

Vi laver også gerne et leasingforslag til dig på brugt materiel – hvis det er tilfældet ser vi frem til at høre fra dig på info@kronekapital.dk eller 9670 3400

Kan jeg få bilen leveret fra min lokale forhandler?

Vi handler meget gerne hos din lokale forhandler, hvis du ønsker dette. Det er også muligt, at vi finder bilen, så den alene bliver leveret via din lokale forhandler.

Kan jeg aflevere bilen/udstyret inden leasingperioden udløber?

Hvis du ønsker at afbryde din leasingaftale, så skal du kontakte os på telefon nr.: 9670 3400 eller mail: info@kronekapital.dk, så vi kan aftale de nærmere vilkår

Hvordan og hvor afleverer jeg bilen ved udløb af leasingperioden?

Du kan finde yderligere information omkring aflevering af bil her

Hvordan får jeg ændret nummerplader – f.eks. fra gul til papegøjeplader?

Hvis du ønsker at skifte nummerplader på din bil fra gul til papegøjeplader (eller omvendt), skal du sende en mail til info@kronekapital.dk, hvori du anfører, hvilket registreringsnummer der er tale om, så sender vi del II af registreringsattesten til dig pr. post. Når du har modtaget del II af registreringsattesten tager du HELE registreringsattesten med til f.eks. en synshal, som omregistrerer bilen og udleverer nye plader til dig.

Hvordan får jeg 3. nummerplade til f.eks. cykelholder?

Du sender en mail til info@kronekapital.dk, hvori du anfører, hvilket registreringsnummer der er tale om, så sørger vi for, at nummerpladen fremsendes til dig

Hvem skal opbevare registreringsattestens del I og del II?
  • Del I af registreringsattesten sender vi til dig som kunde
  • Del II af registreringsattesten har vi, som ejer af bilen, liggende i sagsmappen
Hvem må køre den leasede bil?

Bilen må som udgangspunkt ikke fremlejes, udlånes eller overlades til tredjemand. Den rent lejlighedsvise overladelse af brugen af bilen til medlemmer af din familie og din omgangskreds, er ikke omfattet af dette forbud. Du har i alle tilfælde det fulde ansvar for bilen herunder for, om der er forsikringsdækning for tredjemands brug af bilen

Hvad er forskellen på de forskellige leasingformer?
Operationel leasing

Ved operationel leasing er det leasinggiver, som har den finansielle risiko ved udløb af leasingperioden – leasingtager skal ved udløb af leasingperioden tilbagelevere det leasede udstyr til leasinggiver.

 

Finansiel leasing

Ved finansiel leasing er det leasingtager, som har den finansielle risiko ved udløb af leasingperioden – leasingtager er ved udløb af leasingperioden på anfordring forpligtet til at finde en køber til den aftalte scrapværdi.

Du kan læse mere om finansiel leasing her.

 

Flexleasing

Flexleasing eller forholdsmæssig registreringsafgift betyder, at vi kun indbetaler registreringsafgift svarende til det antal måneder leasingaftalen skal løbe.

Hvad betyder scrapværdi?

Scrapværdi er den værdi/pris, bilen/udstyret vurderes at have ved udløb af leasingperioden. Ved finansiel leasing, er det den værdi, som du som leasingtager, på anfordring, er forpligtet til at finde en køber til.

Skader
Hvad gør jeg, hvis bilen/udstyret får en skade – herunder glasskade?

Du anmelder skaden til dit forsikringsselskab – på nøjagtig samme måde, som hvis du selv ejede bilen/udstyret

Hvad gør jeg, hvis bilen/udstyret bliver totalskadet?

Du anmelder skaden til dit forsikringsselskab – på nøjagtig samme måde, som hvis du selv ejede bilen/udstyret, dog skal du anføre, at bilen er leaset hos Krone Kapital, idet erstatningen bliver udbetalt til os

Tillægsydelser
Er der vejhjælp med i aftalen?

Vi kan tilbyde vejhjælp i både ind- og udland, hvis du vælger at tegne et SOS abonnement via os (for biler under 3.500 kg.), således bliver vejhjælp en integreret del af din leasingaftale. Vejhjælpen inkluderer blandt andet Europadækning, ubegrænset antal assistancer, hjælp på stedet samt eventuel bugsering mv.

Er der vejhjælp i udlandet?

Vi kan tilbyde vejhjælp i udlandet, hvis du vælger at tegne et SOS abonnement via os (for biler under 3.500 kg.), således bliver vejhjælp en integreret del af din leasingaftale. Vejhjælpen inkluderer blandt andet Europadækning, ubegrænset antal assistancer, hjælp på stedet samt eventuel bugsering mv.

Er der service med i aftalen?

Det er muligt at få service med i leasingaftalen, hvis du ønsker dette – vi kan tegne serviceaftaler både lokalt og landsdækkende

Er der forsikring med i aftalen?

Vi tilbyder i samarbejde med Codan (for biler under 3.500 kg.) en ansvars- og kaskoforsikring med en fordelagtig præmie og selvrisiko som en integreret del af leasingaftalen.

Forsikringer i Codan Forsikring A/S fortsætter i Danmark med nyt CVR-nummer
Codan har søgt om Finanstilsynets tilladelse til at overføre deres forsikringer i Danmark til et nyt, dansk forsikringsselskab, som overtager navnet Codan Forsikring A/S. Overførelsen afventer lige nu Finanstilsynets tilladelse. Når Codan får Finanstilsynets tilladelse, bliver alle forsikringer automatisk overført til det nye selskab, og det nuværende Codan Forsikring A/S ophører. Det betyder samtidigt, at I efter overførelsen vil være direkte forsikret i det nye Codan med CVR-nummer 4196 3948.

 

Udland
Må jeg selv betale bilen hos forhandleren i udlandet?

Det er muligt selv at købe bilen hos forhandleren i udlandet, dog skal du sikre dig, at du køber bilen uden moms og registreringsafgift, således den stadig er 100% leasingegnet. Bilen kan også være leasingegnet, selvom der er betalt moms ind på bilen, men det er ikke den optimale løsning, idet der kommer fuld dansk moms på leasingydelsen

Må jeg køre til udlandet i bilen?

Ja – blot du husker at medbringe ”rødt” og/eller ”grønt” kort, dog må bilen ikke permanent anvendes uden for Danmarks grænser med mindre der er giver særskilt tilladelse hertil

Er der vejhjælp i udlandet?

Vi kan tilbyde vejhjælp i udlandet, hvis du vælger at tegne et SOS abonnement via os (for biler under 3.500 kg.), således bliver vejhjælp en integreret del af din leasingaftale. Vejhjælpen inkluderer blandt andet Europadækning, ubegrænset antal assistancer, hjælp på stedet samt eventuel bugsering mv.

Økonomi
Kan det betale sig at lease?

Det korte svar er ja – leasing kan give en besparelse for den enkelte kunde, men det kan være svært at gennemskue hvordan finansieringen hænger sammen. Hos Krone Kapital skriver vi ikke noget med småt.  Vi fortæller tingene som de er, fordi vi synes leasing skal være en ærlig og reel forretning. Vi har både løsningen til den private og erhverv, og vi gør os umage for at finde den løsning, som er bedst for dig.

Leasing er en god idé af flere årsager. Først og fremmest kan det give dig en økonomisk besparelse og sikkerhed, som bestemmes af hvilken bil og leasingaftale du vælger. Dernæst giver det dig en fleksibel billøsning, hvor du eksempelvis ikke skal bekymre dig om forsikringer og service.

Kontakt os og hør nærmere.

Kan der ske debitorskifte af aftalen?

Der kan som udgangspunkt ske debitorskifte på en erhvervsleasingaftale, hvis

  • det sker på uændrede vilkår
  • ny debitor kan kreditgodkendes
Hvad er reglerne for beskatning og momsfradrag i forbindelse med firmabil?

Beskatning – bliver beregnet ud fra bilens anskaffelsespris. Du kan se satser og regneeksempler på Skats hjemmeside her.

Momsfradrag – ved leasing af firmabiler på hvide plader kan en del af momsen af de løbende leasingydelser under visse betingelser fratrækkes. Når det gælder udbetalingen, er der derimod kun undtagelsesvis momsfradrag. Løber leasingperioden over mere end 6 måneder, og skal bilen anvendes mindst 10 % til erhvervsmæssig kørsel, er der fradrag for en del af momsen af de løbende leasingydelser. Den fradragsberettigede del af momsen kan højst udgøre 25 % af et beregnet afgiftsgrundlag. I dette indgår alene den del, der kan henføres til forrentning og afdrag af registreringsafgiften. Den fradragsberettigede moms beregnes og oplyses af os.

Hvad er max udbetaling, når der er tale om en bil på forholdsmæssig afgift?

Der kan maksimalt lægges en udbetaling på 30% af den samlede investering (hovedstolen).