Aflevering af bil

Når din leasingaftale nærmer sig udløb, vil du modtage et udløbsbrev fra Krone Kapital. Med det i hånden kan du nederst på denne side bestille tid til aflevering af din leasing bil.

Bilen skal afleveres på et af Krone Kapitals afleveringssteder, som er:

  • Bilsalg.dk – Industriparken 34, 2650 Ballerup
  • FDM Svenstrup – Atletikvej 6, 9230 Svenstrup
  • FDM Silkeborg – Bredhøjvej 5, 8600 Silkeborg
  • FDM Vejle – kun aflevering med tidsbestilling – Vestre Engvej 52, 7100 Vejle
  • FDM Odense – Egegårdsvej 3, Hjallelse, 5260 Odense
  • FDM Hillerød – Lokesvej 2, 3400 Hillerød
  • FDM Fredericia – Vesterballevej 7D, 7000 Fredericia
  • FDM Aarhus – Vintervej 1, 8210 Hasle / Aarhus V

Her vil bilen blive gennemgået af en uvildig/uafhængig part (Bilsalg.dk), som udarbejder en tilstandsrapport på bilen, som beskriver bilens kosmetiske og tekniske stand. Du har mulighed for at være til stede under gennemgangen, såfremt du ønsker det. (Bemærk at bilen skal være rengjort ved aflevering, da du ellers vil blive opkrævet et gebyr)

Skaderne kategoriseres K1 til K5:

  • K1 – Mærker og småridser som helt eller delvist kan udbedres ved almindelig klargøring
  • K2 – Stenslag, mærker og ridser som ikke kan fjernes ved almindelig klargøring
  • K3 – Større stenslag, trykbuler og ridser. Alternativ reparation kan bruges hvis det findes nødvendig
  • K4 – Følgende dele må forventes at skulle repareres/rettes og lakeres
  • K5 – Følgende dele må forventes at skulle skiftes eller genanskaffes

Ved aflevering af din leasingbil skal du huske at aflevere:

  • Alle nøgler samt evt. nøglekort/kodekort (bedes afleveret personligt)
  • Servicehæfte
  • Skadesanmeldelse på evt. skader, der ikke er udbedret (Såfremt vi ikke modtager en skadesanmeldelse senest ved aflevering, vil skaderne blive opkrævet særskilt)
  • Original registreringsattest

Husk også at aflevere evt. ekstraudstyr, hvis det er inkluderet i leasingaftalen, for eksempel:

  • Udstyr (tagbøjler, navigation, dvd-afspiller, tagboks, bagagerumsbakke, måttesæt mm.)
  • Vinter-/sommerdæk og fælge (lægges i bagagerummet)
  • Falckkort/førstehjælpskasse

Eventuelle tilknyttede brændstofkort til leasingaftalen vil blive spærret/afmeldt i forbindelse med leasingaftalens udløb.

Der vil efterfølgende blive sendt en afleveringsrapport samt udarbejdet en endelig opkrævning på evt. overkørte kilomenter samt skader.