Nu kan du stole på din bils brændstofforbrug!

Det oplyste brændstofforbrug, når du vælger bil, holder ikke. Punktum. Eller jo, det holder måske hvis du kører i middeltemperatur, uden vind, uden vægt i bagagerummet og uden andre trafikanter, der får dig til at bremse eller speede op, så du kan holde en perfekt middelhastighed uden de store udsving.

Prøv at tænke på, hvornår det sidst er sket?

Du ved det, bilforhandleren ved det, bilproducenterne ved det og myndighederne ved det. Og heldigvis har de besluttet sig for at gøre noget ved det!

 

Vi præsenterer WLTP…

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at da vi læste det første gang, kom vi til at tænke på en vis jernbane mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn. Men den mundrette betegnelse står altså for Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure og dækker over en ny målemetode for brændstofforbrug og Co2-udledning i EU.

Tanken er, at målemetoden i højere grad skal vise et retvisende billede af bilens faktiske forbrug. Så i fremtiden kan du faktisk bedre stole på det oplyste brændstofforbrug, når du kigger på bil.

Det betyder kort fortalt, at du fremover kan stole på, at det oplyste brændstofforbrug også stemmer overens med virkeligheden – uden medvind på alle “cykelstier” 😉

 

Den danske regering arbejder på en lovændring for afgifter

Målet er at afgiftsniveauet skal være uændret, men det kan dog forekomme, at bilmodeller vil skifte energiklasser som følge af den nye målemetode, og det kan betyde ændringer i vægt- og ejerafgifter.

Motorstyrelsen er i gang med at opsætte en automatisk proces for tilbagebetaling af for meget betalt registreringsafgift i forbindelse med WLTP.

Har du spørgsmål til WLTP, er du meget velkommen til at kontakte os.

Ønsker du fremover at modtage andre gode nyheder fra leasingbranchen, kan du tilmelde dig med din mailadresse under billedet.